Noahs ark: Borgmester Claus Omann Jensen og arkejer Aad Peters

Noahs ark: Borgmester Claus Omann Jensen og arkejer Aad Peters

Alle - stor som små - er velkomne i Arken

Kristendommen bygger på en masse historier om det gode og det onde....

Kristendommen bygger på en masse historier om det gode og det onde. Og det er vigtigt, at vi kender begge for at forstå os selv og verden, siger arkejer Aad Peters
Lige nu troner Noah Ark sig et godt stykke op over kajkanten ved Dronningekajen i Randers Havn. Arken er på tur rundt i Europa, for det er vigtigt, at vi forstår vores egen kultur for at kunne forstå andres, mener Aad Peters.
Han viser rundt i det kæmpe skib, der er fyldt med bibelske fortællinger med masser af figurer - alt holdt i naturmaterialer.
"Naturen skaber de smukkeste ting, så derfor var det vigtigt for mig at materialerne blev holdt i naturmaterialer. Det kan vi ikke gøre bedre selv som mennesker", siger han.
Midt i skibet troner Livets træ bevogtet af en engel. Og lige til venstre for den finder man Adam og Eva, der befinder sig i Edens Have i gang med at udfordre skæbnen, nøjagtig som i Bibelen.
Vi befinder os øverst i skibet, som er udgangspunktet for rejsen rundt i udstillingen om de bibelske fortællinger.
"Nej, jeg er ikke på mission med denne udstilling. Jeg har set det meste af verdenen, har lavet tv-dokumentarer om islam og beskæftiget mig med mennesker i alle samfundslag. Og det eksistentielle har altid været, at det er vigtigt, at vi forstår vores egne rødder, hvor vi kommer fra, for overhovedet at kunne forstå andre mennesker og deres måde at agerer på", siger Aad Peters.
Og Aad Peters interesserer sig for mennesker - han mener, lige meget hvor han kommer rundt, at det er vigtigt at se nøjere på omgivelserne og studere menneske, for at kunne forstå, hvor han er og hvem han er i blandt.
"Jeg er interesseret i, hvad folk tænker, og så skal man også sige, hvad man mener, når man går rundt i skibet her. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi får tænkt over tingene, så vi kan sætte det hele i kontekst med det samfund, vi lever i i dag.
Han mener, at man i Bibelen selv skal fortolke, det man læser og Derfor også det man ser i udstillingen - selv sætte det i relief til ens egen hverdag.
"Jeg er historiefortæller, og har altid været det. Med denne udstilling vil jeg gerne fortælle hvorfor vi lever, og hvorfor vi dør. Det er vigtigt for at forstå meningen med livet. Men jeg er ikke missionær", siger han.
Han har et åbent forhold til kirken og er kristen, som de fleste europæere, altså han vælger at gå i kirke, hvis han har brug for det. Men især er det vigtigt for ham, at forstå sin egen kulturelle baggrund for overhovedet at kunne beskæftige sig med andre folkeslag.

For alle

Arken er for alle aldre og for alle samfundslag. Ingen må blive holdt udenfor.
"Da vi lagde til i en anden havn i Danmark, viste jeg en folk Bandidosrockere rundt i udstillingen. Pludselig var de væk, og jeg fandt dem ved skriftestolen, hvor de var i færd med at bekende synder for hinanden. Det er det arken kan bruges til og den er for alle - også samfundets sorte får", fortæller Aad Peters.
Noas Ark ligger i Randers Havn ved Dronningekajen i tre uger mere og om mandagen kan man komme ind til reducerede priser.
"Jeg vil gerne have at alle skal have mulighed for at komme ombord og se vores fortællinger. Økonomien skal ikke være afgørende for, om man kan komme eller ej", siger han.
Normalpris for en tur i arken er 140 kroner for voksne og 90 kroner for børn. Men mandage kan man altså komme ind for 90 kroner per voksen og 75 kroner for børn. Studerende og pensionister kommer denne dag ind for 90 kroner i stedet for 110 kroner.
Der vil også være mulighed for at bestille en aftenrundvisning for grupper (min. 30 personer). Her bliver alt lyset slukket og man skal ved hjælp af medbragt lommelygte selv finde rundt i udstillingen, der i forvejen er ret mørk nogle steder. Her kan man reserverer billetter via info@verhalenark.nl.

Imponeret borgmester

Som en af de første i udstillingen blev borgmester Claus Omann Jensen vist rundt - specielt inviteret af Aad Peters. Og det var en imponeret borgmester, der fik sat masser af tanker i gang.
"Det er jo et imponerende skib, der virkelig kan sætte tankerne i gang om livet", sagde Claus Omann Jensen ved sin rundvisning i sidste uge.
"Ikke alene er det en imponerende måde at fortælle historierne på, men det er jo også et imponerende håndværk. Der er virkelig kælet for detaljen", sagde han.
Claus Omann Jensen er kristen i den forstand, at han er medlem af folkekirken, og han mener, at vi af og til skal fordybe os.
"Vi skylder os selv at blive filosofiske ind imellem. Lige at dykke ned og tænke over tingene".

Arken blev bygget i 2008 af en kristen fanatiker og blev brugt i hans missionsarbejde i Holland. I 2010 købte Aad Peters skibet og i løbet af seks-otte måneder, fik han lavet skibet om til et udstillingsskib, der nu turnerer rundt i Europa. Over 75.000 danskere har allerede set udstillingen. Arken forlader Randers igen ved udgangen af maj måned

Aad Peters er oprindelig journalist og har gennem mange år lavet adskillige tv-dokumentarer. Han har arbejdet med flygtninge og er adlet af den tidligere Dronning i Holland for dette arbejde.

Han er også kunstner og beskæftiger sig med historiefortællinger i alle afskygninger. Han har arbejdet i over 60 lande og har mødt måde Nelson Mandela, Frank Sinatra og Michael Jackson.

 

Publiceret 12 May 2015 08:49