Kræftens Bekæmpelse inviterer på vandretur. Foto: Mostphotos

Kræftens Bekæmpelse inviterer på vandretur. Foto: Mostphotos

Forårsvandretur i smuk natur

Onsdag den 20. maj inviterer Kræftens Bekæmpelse i Kolding til sin traditionelle forårsvandretur.
 

Klokken 19 startes der fra parkeringspladsen ved Løverodde, hvorefter turen går langs stranden til Paradisbugten, op gennem den smukke dal ved Mads Bæk og retur gennem skoven.
 

Undervejs er der rig mulighed for at høre om forårsskoven og stedets kulturhistorie, når naturvejleder Jørn Chemnitz øser ud af sin viden. Med lidt held bliver det også til et glimt af den smukke vandrefalk, der har bolig på Skærbækværket. Efter turen er Kræftens Bekæmpelse vært ved en lille sund forfriskning. Alle er velkomne til at deltage i turen, og arrangementet er gratis.

Publiceret 12 May 2015 14:00