Kvicklys børneløb starter og slutter ved butikken på Hvidovrevej

Kvicklys børneløb starter og slutter ved butikken på Hvidovrevej

Kvickly inviterer til mini marathon for børn

- på søndag med en distance på 4,2 km

Hver weekend fra maj til juli holder Kvicklys varehuse landet over sjove mini marathonløb for børn - så både børn og forældre kan opleve sejrsrusen efter en flot præstation - her i Hvidovre foregår det på søndag.

Børn får succesoplevelse til mini marathon. Der er målstreg, løbenummer, goodie bags, jublende tilskuere og sved på panden - præcis som til et rigtigt maratonløb. Til et mini marathon er deltagerne børn, og distancen er ikke 42 kilometer, men 4,2 kilometer - og succesoplevelsen er den samme!

”Kom så, Johanne, du er så sej!”

Der er plads til masser af hep og jubel til de løbende børn. Børn, som får en god og sjov oplevelse af at bruge sin krop og kunne lidt mere, end de troede. Og ofte er det her, de oplever den første gnist af løbeglæde, som giver lyst til at fortsætte. Og måske træne sig op til en hurtigere tid eller længere distance næste år eller prøve kræfter med andre sjove sportsgrene. - Kvickly har fundet på at afholde mini marathon for børn, fordi også vi tror på, at sund kost og sport i hverdagen giver børn mere energi og flere succesoplevelser. Derfor sætter vi børnene i fokus og sætter scenen for en sportsoplevelse, hvor børnene vil opleve begejstringen ved at gennemføre løbet og være en del af festlighederne med familie og venner som heppekor, siger Souschef Stefan Dahl fra Kvickly Hvidovre Kvickly mini marathon er delt op for to aldersgrupper: 5-9-årige og 10-14-årige. Marathonruten er på 2,1 km og er en runde, som starter og slutter ved Kvickly. De 5-9-årige løber en runde, og de 10-14-årige løber to og kommer altså op på 4,2. Ved start- og målområdet er der opstillet en scene, hvor sanger, rapper og skuespiller Toke Lars Bjarke synger og bidrager til feststemningen. Og når de seje løbere kommer i mål, får de hver en goodie bag med en flaske vand, kids smoothie, frugt, en bolle og lidt sødt. Det er gratis at deltage. Tilmelding sker i Kvicklys kiosk, hvor børnene også får udleveret deres løbenummer. Der er begrænset antal deltagernumre til hver løb. Kvickly Hvidovre afholder mini maraton for børn på søndag den 17. maj kl. 12.00.

Publiceret 12 May 2015 08:00