Skole Cup

Skole Cup

Nu lodtrækning til ”Årets SkoleCup”

For 17. gang arrangeres “Årets SkoleCup” i Hvidovre. Lodtrækningen til puljerne, der traditionelt foretages af borgmesteren, finder sted i morgen onsdag den 13. maj kl. 15.00 på Langhøjskolens bibliotek.

- Vi håber der kommer en lærerrepræsentant fra hver af skolerne, og de må også gerne tage et par spillere eller tre med, sådan for at kontrollere at det går rigtigt til, siger Ivan Renneberg, der igen i år er dynamoen bag “SkoleCup’e” i Hvidovre. - Ved lodtrækningen vil der være en sodavand og lidt chips på serveringsfronten. Selve turneringen vil blive afviklet efter sidste års koncept, således at kampene fordeles henover tre uger i juni, - med en dag til puljekampe, en dag til semifinaler og en dag til finalen. De endelige datoer er endnu ikke fastlagt, men alle kampene afvikles igen i år på Avedøre Stadion. - HIF var de første 15 år medarrangører af “SkoleCup’en”, men de er fortsat “usynlige”, slutter Ivan Renneberg, der håber at finde et par sponsorer eller måske et mindre kommunalt bidrag, hvis turneringen skal fortsætte. m-

Publiceret 12 May 2015 08:00