I familien Wagner har man sclerose tæt inde på livet og ønsker derfor at sætte fokus sygdommen.

I familien Wagner har man sclerose tæt inde på livet og ønsker derfor at sætte fokus sygdommen.

Salon Wagner kysser sclerosen farvel

- og går igen for en god sag!

Maj er måneden hvor Scleroseforeningen sætter fokus på sygdommen sclerose, og hvor der samles penge ind til forskning på området.

Af
key

Og den kampagne har Salon Wagner i Hvidovre de sidste ... år været en stor og aktiv del af. Og således også i år, hvor de den 31. maj kl. 14 arrangerer en hyggelig gåtur, som starter fra Hvidovre Avis og hvor også andre lokale aktører tager del i den gode sag. De deltagende vil f.eks. undervejs på turen få en kakao til børnene og vand til de voksne sponsoreret af Super Brugsen på Brostykkevej samt en snackbar sponsoreret af Rema 1000 i Hvidovre C. Desuden er Restaurant Suset en af sponsorerne bag arrangementet og de vil byde på en forfriskelse, når gåturen er slut. - Turen går først mod Frisør Salon Wagner på Gl. Køgelandevej, hvor alle voksne og børn får en lille goodiebag med lækre Schwarzkopf og Glynt produkter. I posen vil der desuden være rabat-kuponer til salonen, til Salgsagenturet/Berg Indlæg, fortæller Karina Wagner. I nogle af poserne vil der desuden være gavekort til en dame-, herre- eller børneklip hos Salon Wagner. Karina Wagner, der står bag det gode initiativ, blev for nogle år siden aktiv i indsamlinge til Scleroseforeningen, fordi hendes svigerinde Julie har sclerose. Det fik hele familien Wagner til at gå aktivt ind i indsamlingsarbejdet til Scleroseforeningen. - Vi har haft nogle rigtig gode oplevelser med at samle ind de sidste år og har oplevet, at rigtig mange interesserer sig for og gerne vil være med til at rejse penge til formålet, siger Karina Wagner, der med sidste års initiativer fik indsamlet 6.227,50 kr. Det beløb blev dog udelukkende indsamlet ved at salonen tilbød kunderne en rigtig billig klipning, hvor salonen donerede hele beløbet til Scleroseforeningen. I år er der således udviddet for indsamlingsmulighederne ved at der også arrangeres en gåtur. - Vi håber da på, at vi når derop af igen i år, siger Karina Wagner.

Slutter af i Suset

Efter Salon Wagner går turen forbi "Bjerget" ved Åmarken og gennem stien og den dejlige natur ved Lodsparken og hen til Restaurant Suset i Hvidovre Havn, som byder alle på hjemmelavet hyldeblomst saft samt Scones og frugt. Billetpris for deltagelse på gåturen 31. maj er: Voksne 75,-, børn t.o.m. 12 år 25,-. Sidste frist for tilmelding og billetkøb er tirsdag 26. maj. Billetter kan købes hos: Hvidovre Avis; Salon Wagner, Gl. Køge Landevej og Restaurant Suset i Hvidovre Havn. Der vil være mulighed for at eftertilmelde sig til arrangementet på dagen, men dog kun for maksimalt 10 personer. Hvis man vil være sikker på at få en goodie-bag er det derfor en god idé at tilmelde sig på forhånd. - Alle er selvfølgelig velkomne, siger Karina Wagner. Salon Wagner har desuden fødselsdag lørdag 6. juni og det fejrer salonen med at der fra kl. 10-14 tilbydes klipninger til kun 75,-. Alle pengene for klipningerne går til Scleroseforeningen, så man er også velkommen til at betale/donere lidt mere. - Der vil desuden være lidt til ganen, når vi holder fødselsdag den 6. juni og ellers er alle jo velkomne til at kigge forbi forretningen i maj måned og donere, siger Karina Wagner.

Publiceret 12 May 2015 08:00