Kristina Jørgensen (DF), folketingskandidat

Kristina Jørgensen (DF), folketingskandidat

DEBAT:

Dårligt indeklima giver slappe elever

Kristina Jørgensen (DF)
Folketingskandidat
Fru Jyttes Vej 1, Kolding

DTU og Dansk Naturvidenskabsfestival har foretaget to undersøgelser af indeklimaet i danske skoler, Masseeksperiment 2009 og 2014. Begge undersøgelser har vist, at der er et alarmerende dårligt indeklima i de danske skoler.
 

Siden undersøgelsen i 2009 er mængden af for høj CO2-koncentration steget fra 56 procent til 60 procent. Cirka 20.000 elever fordelt over 800 grundskole- og gymnasieklasser er blevet inddraget i undersøgelserne, så der er tale om tilforladelige resultater.
 

Konsekvenserne af dårligt indeklima er blandt andet hovedpine, kvalme og nedsat trivsel, præstations- og indlæringsevne. På sigt kan dette give samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dårligt indeklima kan i høj grad afhjælpes med ordentlig ventilation. Dansk Folkeparti ønsker, at kommunerne skal forpligtes til at have fokus på ventilation, når skoler skal renoveres. Det er en investering i vores børns fremtid.

Publiceret 12 May 2015 10:00