De tre nominerede virksomheder med Årets Iværksættere som de mest smilende. Foto: Malene Holm Patzer

De tre nominerede virksomheder med Årets Iværksættere som de mest smilende. Foto: Malene Holm Patzer

Iværksættere:

Hårdt arbejdsår belønnes med pris

Årets Iværksætter blev kåret ved stort erhvervstræf i Domen mandag. Mette Mums blev belønnet for hårdt - og dygtigt - arbejde

Af
Peter Rasmussen

To erhvervsledere smilede en lille smule mere end alle andre ved det store erhvervstræf mandag, som fandt sted i Haderslev skatermekka, Domen.
Her skulle blandt andet kåres Årets Iværksætter, og her finder vi anledningen til de lidt bredere smil. De sad nemlig på Mette Rosendahl, 35, og Louise Schütz Peper, 36. Til sammen udgør de to virksomheden Mette Mums, som er mest kendt for at drive kantinen på Haderslev Katedralskole.
De to iværksættere erkender at der har været hårdt arbejde ved at få en fod indenfor i samarbejdet med virksomheder og institutioner, men nu begynder visionen at vise sin bæredygtighed. Også på forretningens bundlinje.
De to unge kvinder har sine rødder i Haderslev, og har begge været elever på katedralkskolen. Herfra bragte uddannelser og livet dem i forskellige retninger. Men efter en halv snes år, fandt de sig igen tilbage i Haderslev og Mette Mums blev en realitet.
Mandag aften blev de så belønnet med prisen Årets Iværksætter, der består af en meget speciel vandrepokal samt en check på 5.000 kroner.
Også de to virksomheder, Vildmænd.dk og Garn & Gaver var nomineret til Årets Iværksætter.

Publiceret 12 May 2015 07:00