OPDATERET:

Hjemmeværn og helikopter leder efter flere druknede

OPDATERET KLOKKEN 9:20
Sydøstjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at man i morges klokken 6:45 modtog en anmeldelse om, at en båd med bunden i vejret var set på vandet ud for Gl. Ålbo Camping ved Sønder Stenderup.
Politi og redningsmandskab rykkede ud, og den omtalte person er bjerget og erklæret død. Der er tale om en mand, der indtil videre er uidentificeret. Han vurderes til at være cirka 50 år gammel og kan muligvis være tysker, da papirer fundet på ham antyder dette.
Da et vidne mener at have set to personer ombord i båden, der er en hvid fiber kano med blå kant, undersøges området nu af politi og en helikopter fra flyvevåbenet. Hjemmeværnet er også tilkaldt for at hjælpe med afsøgningen af området. Der er ligeledes indledt en eftersøgning på Fyn siden. Formålet med eftersøgningen er at forsøge at finde eventuelle andre fra båden og samtidigt er der sat undersøgelser i gang i sagen for at finde ud af, hvorfra kanoen er sejlet, om der var flere ombord og at finde eventuelle pårørende eller andre, der var i selskab med den fundne.
Fyns politi bistår med undersøgelse i relevante områder på Fyn.
Senere vil den afdøde skulle identificeres, ligesom dødsårsagen vil skulle fastlægges.
OPDATERET KLOKKEN 09.08
En person er tirsdag morgen omkommet i en drukneulykke ved Gl. Ålbovej i Sønder Stenderup, og politiet leder angiveligt efter et andet offer. Det skriver BT.
"En person er bjerget ind, som er erklæret død. Der er vidner, der mener at have set en person mere," siger vagtchef Jørn Lindhardt til BT.
 
 
 
 

Publiceret 12 May 2015 08:30