Randers:

49-årig i grundslovsforhør

Af
Henriette Klausen

En 49-årig mand fra Randers-området fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Manden er sigtet for brugstyveri, kørsel i frakendelsestiden, kørsel i narkopåvirket tilstand, gentagne overtrædelser af færdselsloven samt flere tilfælde af forsætlig påkørsel af patruljebiler i går formiddag.
Efter at have stjålet en firhjulstrækker ved Ulstrup kørte den 49-årige gennem Langå, over marker ved Stevnstrup og til Gl. Viborg, hvor han blev forfulgt af 10 patruljevogne.
Turen endte kort tid efter på Gl. Viborgvej, efter at manden havde påkørt en patruljebil og var kørt over en sømmåtte og endt mod en mur.

Publiceret 12 May 2015 12:11