Video:

Borgmester hyldede Dybbøls fodbolddrenge

Finalisterne i Skolefodbold fra Dybbøl-Skolen fik ros og koncertbilletter af Erik Laurtizen

Af
Mikkel Hansen

Drengene, der for nyligt førte Dybbøl-Skolens fodboldhold hele vejen til finalen i Ekstra Bladets Skolefodbold, blev tirsdag middag hyldet for deres indsats af borgmester Erik Lauritzen.
"I har været med til at gøre Sønderborg kendt i hele landet, og I har gjort os, der bor i Sønderborg, rigtig stolte," sagde borgmesteren til de lokale fodboldhelte foran alle skolens elever.
Eleverne formåede som det første sønderjyske hold nogensinde at komme i finalen.
1.300 hold med 20.000 spilere deltog, men med en målscore på 49-5 og status som ubesejret kvalificerede Dybbøl-Skolen sig til finalen.
Desværre tabte eleverne dog finalen.
"Men i nåede helt til tops og det var flot. I har gjort os alle sammen stolte," sagde Erik Lauritzen, som nu har høje forventninger:
"Vi kan vel forvente, at der i de kommende år, der udvikler der sig nogle rigtig store stjerner her i Sønderborg," sagde borgmesteren med et smil.
Udover de rosende ord fik fodboldspillerne også billetter til koncerten den 27. juni med Mads Langer og Julias Moon i Mølleparken.

Hør Dybbøl-Skolens kampråb og se borgmester Erik Laurtizen tale til elverne i videoen.

null

Publiceret 12 May 2015 15:34