Joan Nielsen har åbnet Mariehønen Økologisk Dagpleje i Kværs. Foto:Mikkel Hansen

Joan Nielsen har åbnet Mariehønen Økologisk Dagpleje i Kværs. Foto:Mikkel Hansen

Ny dagpleje åbner i Kværs

Joan Nielsen åbner økologisk privat dagpleje ved Kværs

Af
Mikkel Hansen

Børnefamilierne i Kværs har fået en ny privat dagplejer.
Joan Nielsen har nemlig netop åbnet Mariehønen Økologisk Naturdagpleje på Kværsløkke ved Kværs.
"Jeg har arbejdet på kontor i mange år, men jeg har altid elsket børn, så nu følger jeg mit hjerte og springer ud i det. Jeg glæder mig meget til at arbejde med børn," fortæller Joan Nielsen, der uddannet speditør.
Hun har tidligere trænet trænet børnegymnastik i KTUIF i mange år, og derudover har hun netop gennemført en række kurser i bl.a. motorisk udvikling gennem leg.
I dagplejen er al mad økologisk, og naturen får en central plads i børnenes hverdag på den 3,7 hektar store grund.
"Vi skal ud i naturen hver dag og se på ænder, lege i pilehytter og meget andet. Alle børn får også deres egen plantekasse, så de selv kan plante gullerøder og ærter og passe grøntsagerne," fortæller Joan Nielsen.
Dagplejen byder desuden på morgenmad hver dag, ligesom Joan Nielsen også selv leverer bleer.
"Det skal være så let som muligt for forældre at aflevere deres børn om morgenen."

Publiceret 13 May 2015 07:00