Alle tal er beregnet ud fra Boligmarkedsstatistikken

Alle tal er beregnet ud fra Boligmarkedsstatistikken

Prisfald betyder flere hushandler

Et fald i prisen på godt 10% har medført en salgsfremgang på 29% i Varde Kommune

Af
Kim Schou

Parcelhusmarkedet lå på landsplan underdrejet i perioden 2011-2013.
"Men for 2014 kan vi se en vending, da handelsaktiviteten er steget over 11 % og tilmed er spredt ud over hele landet,” siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.
”Der er sket en stigning i antal handler i 85 af landets 98 kommuner. Det er meget positivt, at vi nu kan spore fremgang i yderområderne, som i de seneste år ellers ikke har haft mange lyspunkter. Det er dog et langt sejt træk, og vi kommer fra et meget lavt niveau. Og der er fortsat mange til-salg skilte uden for de større byer, hvor det stadig er købers marked,” siger Karsten Beltoft videre.

Massiv fremgang i Varde

Kigger vi med lokale øjne, er fremgangen i antallet af hushandler opgjort på hele år er fra 2013 til 2014 godt 7% for Esbjerg kommune.
For Varde Kommune er det tilsvarende tal en fremgang på 29%. Altså en procentvis meget større fremgang i Varde.
"Der er dog logisk nok stadig nogle flere villahandler i Esbjerg, nemlig ca. 650 i 2014. Varde ligger til sammenligning lige under 300 hushandler i 2014," oplyser man overfor Lokalavisen Varde.
Ser vi på priserne er kvm-priserne, er man i Esbjerg kravlet op med en 8-9% i løbet af 2014, mens de til gengæld er faldet i omegnen af 10% i Varde.
Men det ser altså også ud til at have sat mere gang i handlerne i Varde.

Publiceret 13 May 2015 09:00