Vær med til at kalke højskolen

Kr. Himmelfartsdag inviterer Engelsholm til arbejdsdag med tilhørende grillmiddag og kaffe. Den sidste del af en stor renovering bliver en udvendig forskønnelse af den hvide bygning, foretaget af lokale håndværkere. Men der er flere bygninger på området, som også mangler at blive kalket, og det er hertil, at højskolen på slottet søger frivilligt hjælp.
”Vi vil gerne forsøge at bringe de øvrige bygninger på matriklen, fraregnet slottet som bliver kalket professionelt, på niveau, så det hele kan fremstå hvidt og flot. Det kunne vi godt bruge en hjælpende hånd til og alle er velkomne til at deltage,” udtaler forstander Jakob Bonderup, der selv agter at iklæde sig arbejdstøjet og foran på dagen.
”Der er primært tale om malerarbejde tilpasset den enkeltes formåen,” siger han.
I løbet af dagen bydes på morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe som tak for hjælpen.
“Tilmeldingsfrist den 11. maj, og vi håber at se så mange som muligt. I tilfælde af regn udsættes arrangementet,” slutter Jacob Bonderup.

Publiceret 13 May 2015 06:00