Randers:

Biltyvs forklaring: Bremser svigtede

Af
Claus Mokvist

Bremserne virkede simpelthen ikke.
Det fortalte en 49-årig mand i går, da han i et grundlovsforhør skulle forklare, hvorfor han ikke stoppede for politiet.
Forinden havde manden stjålet bilen. Bilen fandt han i Ulstrup, ulåst og med nøglerne. Derfor kørte han væk i den.
Det udløste en biljagt, hvor den 49-årige blev forfulgt af ti politipatruljer i og omkring Randers.
Manden er nu varetægtsfængslet i fire uger.
Ved grundlovsforhøret blev manden sigtet for biltyveri, hasarderet kørsel, flugt fra politiet, tre påkørsler af politibiler og narkopåvirket bilkørsel.

Publiceret 13 May 2015 10:46