Butikstyv varetægtsfængslet

Af
Henriette Klausen

Der er sat en foreløbig stopper for en rumænsk mands tyveriraid.
Han er nemlig blevet varetægtsfængslet ved Retten i Randers sigtet for flere tilfælde af butikstyverier.
Sammen med en medgerningsmand, der stadig er på fri fod forsøgte han i tirsdags at stjæle 5 stk. Gant polo-shirts til en samlet værdi af 2.500 kroner fra forretningen Christensen i Brødregade i Randers.
Manden er endvidere sigtet for et yderligere butikstyveri fra samme forretning d. 2. maj, hvor der blev stjålet for 12.000 kroner og fra forretningens anden afdeling i Aalborg d. 6. maj, hvor der blev stjålet 10 stk. polo-shirts og trøjer.
I alle tilfælde var han sammen med den samme medgerningsmand
Den 38-årige er varetægtsfængslet frem til d. 27. maj.

Publiceret 14 May 2015 09:16