Kunstner og keramiker Elisabeth Lauersen laver unika kopper og vaser som hun dekorerer med transfer og begitning. Foto: Pressefoto

Kunstner og keramiker Elisabeth Lauersen laver unika kopper og vaser som hun dekorerer med transfer og begitning. Foto: Pressefoto

Pinsemarked på Trapholt

41 kunsthåndværkere og designere kommer til Trapholt i Pinsen. Museet byder velkommen til kunsthåndværkermarked, hvor kunsthåndværkere og designere forvandler Trapholts park til en oase af markedsstemning med værker i blandt andet glas, keramik, tekstil og guld.
Traditionen tro slår museet dørene op på vid gab og giver gratis entre til alle besøgende både søndag og mandag i pinsen. Begge dage er det fra 10-17.
 

“Vi har fået etableret et pinsemarked, som på en god facon blander oplevelsen af at se kunsthåndværk og få en snak med kunstnerne selv med muligheden for at spise i cafeen og opleve museets andre udstillinger. Vores samarbejde med brancheforeningen Danske Kunsthåndværkere gør, at vi kan sikre et tårnhøjt niveau blandt udstillerne, hvilket i sidste ende kommer alle gæsterne til gode, og giver nogle gode dage for alle,” fortæller kommunikationschef på Trapholt Trine Nissen.
 

Pinsemarkedet foregår i Trapholts park med udsigt over Kolding Fjord.

Publiceret 14 May 2015 10:00