Otto Pilgaard har i 22 år udført frivilligt arbejde.

Otto Pilgaard har i 22 år udført frivilligt arbejde.

Frivillig modtog fornem hæder

Af
Af Jacob Hove

Otto Pilgaard fra Jelling har modtaget Hendes Majestæt Dronningens Emblem for sit frivillige arbejde hos Røde Kors Asylcenter i Jelling og Sandvad.
Formanden for foreningen Frivillige Asylvenner, Kenn A. Lauszus, der også sidder i bestyrelsen i Røde Kors' afdeling i Vejle, overrakte emblemet samt et diplom i forbindelse med et frivilligmøde på asylcentret.
”I april kunne vi fejre Dronningens 75-års fødselsdag. I dag vil vi hylde én i vores midte og denne aften, den 4. maj, aftenen før Danmarks Befrielse for 70 år siden, er en god aften til en hyldest,” sagde Kenn A. Lauszus.
Otto Pilgaard har gennem 22 år udført frivilligt arbejde til stor gavn for asylansøgerne på Jelling og Sandvad Asylcenter. Især arbejdet med asylcentrets børn har altid haft Ottos store interesse, for som han siger, så kan de ikke gøre for, at de er flygtninge. Otto Pilgaard er 84 år gammel og blev af formand Kenn A. Lauszus betegnet som “still going strong.”

Publiceret 15 May 2015 06:00