Skal du med til natløbet?

Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening er arrangør af årets natløb i Sønderborg. Løbet er nu åbent for tilmelding

Det bliver Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening, der kommer til at stå for afviklingen af årets natløb i Sønderborg den 21. august.
Foreningen har indgået en aftale med styregruppen bag Kulturnatten i Sønderborg og overtager dermed opgaven fra Jydske Vestkysten som tidligere stod for afviklingen.
Start og mål bliver igen ved skøjtebanen ved havnen start kl. 21.30.
Ruten er blevet ændret en smule, så løberne kommer mere centralt rundt i Sønderborg.
Natløbet får i år støtte fra en række sponsorer med Jyske Bank som hovedsponsor.
Formanden for Dybbøl Idræts- og Ungdomsforeningen Claus Klaris glæder sig over støtten fra Jyske Bank.
"Vi synes at natløbet er en væsentlig del af kulturnatten, som virkelig er med til at sætte byen på landkortet og samle byen - det er hovedårsagen til at vi vælger at støtte som hovedsponsor," udtaler direktør fra Jyske Bank Søren Hesselholt.
Tilmelding til løbet kan ske via www.sportstimming.dk. Der er flere information om arrangementet på www.kulturnat.info.

Publiceret 15 May 2015 07:00