39-årig sigtet for narkokørsel og tyveri

Søndag aften standsede en politipatrulje en personbil, der kom kørende på Kettevej. 
Føreren var blevet anmeldt for mulig spirituskørsel. Føreren, en 39-årig mand fra Ishøj, blev skønnet påvirket af alkohol og euforiserende stoffer, anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård.
Derudover blev han også sigtet for brugstyveri af en personbil og for at køre uden førerret. Han blev også sigtet for at have begået indbrud, da der blev fundet værdigenstande i personbilen.

Publiceret 18 May 2015 12:30