De glade svømmere som slet ikke havde forventet at vinde pokalen i år

De glade svømmere som slet ikke havde forventet at vinde pokalen i år

Blåvandshuk Svømmeklub vandt talentkonkurrence

Blåvandshuk Svømmeklub har for 4. år i træk vundet talent konkurrencen

Af
Kim Schou

Blåvandshuk Svømmeklub, også kaldet BSK, har to konkurrencehold. Viderekommende og Talentholdet.
Svømmere fra begge hold har netop deltaget i DGI Sydvest's talentturneringen og dermed bidraget til at klubben for 4. år i træk har vundet turneringen og dermed vinderpokalen.
Der er fire stævner i talentturneringen og efter hvert stævne tælles point sammen.
"Efter 3. stævne var Esbjerg svømmeklub så langt foran i point, at alle BSK'ere havde opgivet troen på, at det lykkedes igen i år. Men til 4. og sidste stævne, som blev afholdt i vores egen svømmehal, lykkes det BSK at hive de flere point hjem, så Esbjerg blev slået med 16 point, i alt 454 point til BSK," fortæller Anette Didriksen, formand i BSK.
Det var derfor nogle meget overraskede svømmere, der måtte på podiet for at få overrakt pokalen.
"Sejren skyldes i høj grad de dygtige trænere på holdene: Ulla Sørensen og Lasse Jager Pedersen på Viderekommende, samt Carsten Jørgensen og Dan Lynghede på Talentholdet," tilføjer hun.
"Men ikke mindst skyldes pokalen den store forældre opbakning, der er i BSK. De bidrager til den gode stemning på holdet. Svømmerne gør sig unægtelig ekstra umage og lægger lidt flere kræfter bag armtagene, når der står et engageret og højlydt heppekor og hepper," slutter hun.
Pokalen blev overrakt i forbindelse med DGI Sydvest mesterskaberne i Ølgod. Udover at få pokalen med hjem for 4. år i træk, svømmede BSK- svømmere også mange medaljer hjem.

Publiceret 18 May 2015 10:00