Flere unge socialdemokrater i Fredericia

De unge socialdemokrater hos DSU Fredericia oplever fremgang. ”På den sidste måned har 16 personer meldt sig ind i DSU Fredericia. Det er cirka 50 procent mere, end hvad der allerede stod i vores medlemslister,” siger lokalformand Oliver Overgaard. De nye interesserer sig både for lands- og lokalpolitik.
Flere medlemmer betyder også, at DSU Fredericia kommer til at lave flere aktiviteter.
”Det er fedt, at flere vælger at melde sig ind. Det betyder blandt andet, at vi har flere kæfter til den kommende valgkamp,” siger næstformand for DSU Fredericia og kampagnekoordinator for John Nyborg, Tobias Krogh Møller i en pressemeddelelse.

null

Publiceret 18 May 2015 10:00