Klaus Græns er ny forpagter af

Klaus Græns er ny forpagter af "Spisestedet" på Sønderborghus.

Ny kok bag gryderne på Sønderborghus

Klaus Græns bliver ny forpagter af Spisestedet på Sønderborghus

Af
Mikkel Hansen

Der er nu sat navn på den nye forpagter af Spisestedet på Sønderborghus.
Det bliver Klaus Græns, der stopper som køkkenchefen på Comwell Sønderborg, for at at drive og udvikle Spisestedet på Sønderborghus.
Klaus Græns er 53 år og uddannet kok og tjener med mange års erfaring på den sønderjyske, gastronomiske scene.
I forbindelse med forpagterskiftet, skifter Spisestedet navn til Det Nye Spisested.
"Det er vigtigt for mig, at "Det Nye Spisested" ikke fremstår eller opfattes som ”en finere” restaurant men at det heller ikke fremstår som et middelmådigt cafeteria. Vi skal lave god gedigen mad med udgangspunkt i vore traditioner og med et stort fokus på både smag, sundhed og friskhed og ikke mindst til en pris, alle kan betale. Derfor vil det stadig være muligt at få både sin kaffe med kage eller dagens middag til en fornuftig pris," siger Klaus Græns.

Fællesskab på menuen

Han fastlår, at den gode stemning og imødekommenhed vil blive fastholdt.
"Men vores kunder vil også opleve nye tiltag - For eksempel "Fællesbordet": Et bord til 10-12 personer, hvor alle er velkommen til at tage plads. Til gengæld må du forvente, at dine bordfæller måske er snaksaglige, gerne vil fortælle en god historie eller måske bare mangler selskab - husk, at en fremmed blot er en ven du ikke har mødt endnu."

Tak til Mogens

Leder af Sønderborghus leder Lars O. Hansen glæder sig over den nye forpagter:
"Mogens Humlum har i de år, han har resideret i Spisestedet, formået at opbygge en fremragende restaurant med glade, trofaste og ikke mindst mætte gæster. Med Klaus Græns bag disken er vi fuldstændigt overbeviste om, at vi har fundet den helt rigtige nye forpagter.”Det Nye Spisested” vil drive restauranten videre i respekt for stedets ånd, men også med fokus på potentialer for fornuftig udvikling. At Klaus så samtidig er en fremragende kok, gør det jo kun endnu bedre."
Man kan læse mere om Det Nye Spisested på www.detnyespisested.nu.

Publiceret 18 May 2015 14:26