Boogie Lasse. (Privatfoto. JCJ).

Boogie Lasse. (Privatfoto. JCJ).

Revolution på Køge Marinas kræftscene

KØGE: Ledelsen i Stafet for Livet 2015 i Køge garanterer et brag af en svingende og livsbekræftende koncert, når 40 gospelsangere under ledelse af dirigenten Georgie McFarley går på stafetscenen på Køge Marina lørdag den 20 juni kl. 16.30.
Det er gospelkoret Gospel Revolution,  som har meldt sig under ”stafet-for-livet-fanerne”. Koncerten er gospelkorets hyldest til Køge-stafetten og deltagerne samt en synliggørelse af korets støtte til de kræftramte.
Gospelsangerne er ikke alene.  De understøttes af vores egen lokale - nationalt og internationalt kendte – forrygende boogiepianist - Boogie-Lasse - alias Lasse Ebbeskov Jensen.
Boogie-Lasse blev i øvrigt helt tilbage i 2010 spottet som et enestående talent og som en ”up-coming” pianist. Det var fondsbestyrelsen i Køge Kultur Fond, der fik øje på Boogie-Lasse,  og tildelte ham et stort lokalt skulderklap – et kulturfondslegat,
Stafetten er også åben for publikum, og der er et righoldigt underholdningspram både lørdag og søndag.  Der er naturligvis gratis adgang.
Lige nu er der tilmeldt flere end 500 deltagere i Stafet for Livet på Køge Marina i weekenden den 20. og 21. juni – heraf flere end 40 æresgæster – fighterne.
Fighterne er nuværende og tidligere kræftramte, der selv bestemmer, hvor meget de vil og kan deltage i. Der tilrettelagt et helt særligt fighterprogram i fighterteltet, hvor bl.a. den tidligere politichef fra København, Per Larsen, giver fighterne en humørfyldt peptalk. Per Larsen er selv fighter.
Fightere, holddeltagere og nye hold kan tilmeldes på stafettens hjemmeside www.stafetforlivet.dk/koege, hvor man også kan se underholdningsprogrammet.
pm

Gospel Revolution med dirigenten George McFarley. (Pressefoto).

Gospel Revolution med dirigenten George McFarley. (Pressefoto).

null

Publiceret 18 May 2015 14:00