Flere tusinde kvinder i alle aldre deltager igen i år i Tøse-Runden fra Køge Havn. (Arkivfoto).

Flere tusinde kvinder i alle aldre deltager igen i år i Tøse-Runden fra Køge Havn. (Arkivfoto).

Tøse-Runden afvikles for 25. gang

Tøse-Runden er motionscykelløbet med fokus på hygge, samvær og fællesskab

KØGE: Nedtællingen til den25. udgave af Tøse-Runden med start og mål på Køge Havn er i fuld gang.
Det 112 km legendariske motionscykelløb kun for kvinder sættes i gang kl. 07.00 fra Køge Havn - og det er lørdag den 30. maj det sker.
Ruten går forbi Vallø, Karise, Kongsted, Fakse Ladeplads, Spjellerup, Rødvig, Holtug og Strøby Ladeplads – før man igen er i mål i Køge. Der er 4 depoter på ruten med varieret forplejning.
Her 14 dage før den 25 udgave af Tøse-Runden sætte i gang, har over 4.300 allerede tilmeldt sig, men man kan stadig nå at tilmelde sig verdens største motionscykelløb kun for kvinder, til det almindelige startgebyr på kr. 350.
Der er dog ikke mere frit valg på hylden med starttiden, flere starttider har været udsolgt længe, man kan på tilmelde sig på www.kcrv.dk/tøse-runden-112-km/ og med det samme se hvilken starttid man kan vælge.
- Vi ved, at mange først vælger at tilmelde sig i den sidste uge, når de har set vejrudsigten, dette skal man måske tænke på at gøre lidt før i år, siger projektleder Ole Poulsen.
Der er tilmeldt deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien Østrig og Island, og der er 42 deltagere der kan fejre 25 års jubilæum med Tøse-Runden.
pm

null

Publiceret 18 May 2015 06:00