Kristina Jørgensen (DF), Folketingskandidat.

Kristina Jørgensen (DF), Folketingskandidat.

DEBAT:

Send kriminelle udlændinge hjem

Kristina Jørgensen,
Folketingskandidat (DF)
Fru Jyttes Vej 1, Kolding


Det er en offentlig kendt hemmelighed, at visse udenlandske kriminelle hellere vil afsone i et dansk fængsel fremfor i deres hjemland. Med de mange muligheder der findes i danske fængsler, der ofte minder om et alternativt ferieophold, er dette ikke overraskende.
 

Det koster samfundet alt for meget at skulle lege Big Brother for de i alt 1.045 udlændinge, der i juni 2014 afsonede i danske fængsler og arresthuse.
 

Det ville derfor gavne kriminalforsorgen, hvis den idømtes hjemland ikke længere kunne afvise at tage imod den dømte, når der er under seks måneder af straffen tilbage. I stedet skulle et land være forpligtet til at modtage idømte, der mangler at afsone helt ned til én måned.
En sådan ændring i EU-retten ville ikke kun frigive økonomiske ressourcer i danske fængsler, men ville også virke præventivt overfor især Østeuropæere, der kommer på indbrudstogt i Danmark.

Publiceret 18 May 2015 18:00