Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt (MF for SF) bør kasernen i Sønderborg være kandidat til en politiskole. (Arkivfoto)

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt (MF for SF) bør kasernen i Sønderborg være kandidat til en politiskole. (Arkivfoto)

Debat:

SF undrer sig over politiskoleforslag

Karina Lorentzen Dehnhardt (MF) Gruppesekretær, SFs folketingsgruppe, formand for Retsudvalget, retsordfører, medlem af Kontroludvalget, integrationsordfører og indfødsretsordfører, skriver:
SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt undrer sig over forslag fra Venstre og DF om at flytte politiskolen til Herning. Hun bad i 2013 politiforligskredsen tage stilling til et forslag om at benytte den nedlagte kaserne i Sønderborg til politiskole – ifølge hende uden opbakning fra de nævnte partier.
Hun fortæller. at DF og Venstre i Jyllands-Posten foreslår at flytte en afdeling af politiskolen til Herning, fordi skolen i København er presset på kapaciteten. Karina Lorentzen (SF) undrer sig over forslaget fra højrefløjen:
"Jeg er sådan set enig i, at der skal flyttes statslige arbejdspladser ud. Jeg kan bare ikke forstå, at hvis højrefløjen er så optaget af statslige arbejdspladser, hvorfor de ikke bakkede mig op i at lave politiskole i Sønderborg, da jeg havde det på politiforligskredsmødet i 2013."
"Nu foreslår man så Herning, og jeg kan såmænd godt unde Herning en politiskole. Men Sønderborg giver rigtig god mening. Byen har blødt statslige arbejdspladser efter kasernelukningen, og for nylig er sygeplejeskolen rykket ud af byen. Derfor vil de give så meget mening at få en afdeling af politiskolen placeret på kasernen, når asylcenteret rykker ud fra 2016, og samtidig er her lufthavn, så man kan flyve specielle lærerkompetencer ind om nødvendigt.
Karina Lorentzen oplyser, at hun rejste spørgsmålet om politiskole i 2013 efter forslag fra fire lokalpolitikere fra Sønderborg og Åbenrå. De foreslog at anvende Sønderborg Kaserne til at lave en Politiskole Vest. I dag har man udelukkende politiskole i København.
Kasernen rummer i dag et asylcenter, men fra 2016 er den atter fri.

Publiceret 18 May 2015 11:00