Velduftende tyve:

Indbrud i Matas i Sædding Centret

Af
Rune Weitling

Der har været indbrud i Matas i Sædding Centret.
Tyvene er kommet ind ved at opbryde skydedøren til shoppingcentret i Esbjerg V, og man er gået målrettet efter Matas butikken. Her har man knust en rude i forretningen, og tyvene har også her været helt klar over, hvad der var målet, nemlig herreparfumer.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 1-1-4.

Publiceret 18 May 2015 09:15