Niels Lodberg og resten af SønderjyskE holdet er nu uden sejr i syv kampe.

Niels Lodberg og resten af SønderjyskE holdet er nu uden sejr i syv kampe.

Fodbold:

SønderjyskEs skæbneuge

Mandagens ene point imod Randers kan blive guld værd, men der skal meget snart en sejr på kontoen

Af
Af Peter Rasmussen

På ét område er SønderjyskEs fodboldhold stabilt: Det spiller ufatteligt ofte uafgjort, og næsten altid med cifrene 1-1.
Nu hvor regnskabets time nærmer sig kan det desværre vise sig ikke helt at være nok. I den seneste tid har alle andre hold i nedrykningsdysten vundet kampe og meget bliver afgjort i den uge vi befinder os i. For SønderjyskE venter to kampe - to kampe imod direkte modstandere i dysten.
Torsdag skal Lars Søndergaard og de lyseblå tropper til Esbjerg, der stort set kan sikre sig ved at vinde lokalopgøret. Og søndag venter noget, der næsten kan blive en nedrykningsfinale når FC Vestsjælland gæster Sydbank Park.
Man kan ihvertfald ikke klage over at der mangler spænding i bunden af en række, der ellers for et par måneder siden så afgjort ud.
I toppen af rækken er det kun matematik der forhindrer FC Midtjylland i at slippe mesterskabsfesten løs. Og lad os håbe at de kommende mestre gerne vil feste allerede torsdag. De skal nemlig til Slagelse og skulle meget gerne vinde den kamp.

null

Publiceret 19 May 2015 06:00