Deltagerne havde ikke vejrguderne med sig ved Bike & Run Stafetten i Køge. (Privatfoto).

Deltagerne havde ikke vejrguderne med sig ved Bike & Run Stafetten i Køge. (Privatfoto).

Bike & Run Stafet afviklet med godt humør

KØGE: Firmaidræt Køge har for første gang afviklet Bike & Run Stafet ved Ravnsborghallen i Køge.
Stafetten bestod af 5 deltagere - 3 løbere der hver skulle løbe 5 km og 2 cyklister der hver cyklede 13,6 km. Hermed havde holdet tilbagelagt en maraton.
42 hold var tilmeldt løbet - ialt 205 deltagere. Desværre havde arrangørerne og deltagerne ikke vejrguderne med sig.
Især cyklisterne havde meget modvind på en del af ruten, men heldigvis var der ingen uheld.
- Alle deltagerne tog det med godt humør, flere hold havde telt/pavillon med samt heppekor, fortæller Finn Nielsen, formand for Firmaidræt Køge.
Vindere i herrerækken blev Køge Gymnasium 3. Damerækken blev vundet af Scandiloc og mixrækken af Kong Allans Tropper.
- Firmaidræt Køge har fået mange positive tilbagemeldinger for arrangementet og næste års Bike & Run Stafet afvikles den 10. maj, slutter Finn Nielsen.
pm

205 deltagere var mødt op til 2015 udgaven af Bike & Run Stafet. (Privatfoto).

205 deltagere var mødt op til 2015 udgaven af Bike & Run Stafet. (Privatfoto).

Publiceret 21 May 2015 17:15