Analyser viser, at Egtvedpigen blev født langt fra Egtved. Pressefoto

Analyser viser, at Egtvedpigen blev født langt fra Egtved. Pressefoto

Er Egtvedpigen født i Tyskland?

Analyser af hår, tænder og negle fortæller en ny historie om Egtvedpigen, der blev født langt væk fra Egtved

Af
Af Jacob Hove

Egtvedpigen kom ikke fra Egtved. Analyser af isotopen strontium i pigens hår, tænder og negle viser, at hun blev født og voksede op mange hundrede kilometer fra det nuværende Danmark og Egtved. Faktisk er det sandsynligt, at hun slet ikke er dansk, men blev født i Sydtyskland og kom til Egtved kort tid før sin død.
Det er seniorforsker, ph.d. cand. scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet og Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, der har analyseret Egtvedpigens strontiumisotopsignatur. I en pressemeddelelse siger hun:
“Jeg har undersøgt strontiumisotoperne i emaljen i en af Egtvedpigens kindtænder, som var færdigdannet, allerede da hun var tre eller fire år gammel, og det viser, at hun blev født og levede sine første år i et område, som er geologisk ældre og anderledes end Jylland.”

Sydvesttyskland

Heller ikke ulden fra Egtvedpigens dragt, det tæppe hun fik over sig, og det okseskind, hun hvilede på i kisten, stammer fra det nuværende Danmark. Analyser peger på, at Egtvedpigen, hendes dragt og okseskindet stammer fra Schwarzwald i Sydvesttyskland 800 kilometer syd for Egtved. Det samme gør de kremerede rester af et cirka seksårigt barn, der blev begravet sammen med hende. Det skete ifølge dateringen af pigens kiste en sommerdag år 1370 f.Kr. i den ældre bronzealder.

Lang rejse

Karin M. Frei har også kortlagt Egtvedpigens færden i hendes sidste to år ved at undersøge strontiumisotopsignaturerne i Egtvedpigens 23 centimeter lange hår. Analysen afslører, at hun kom til Egtved, kort før hun døde.
“Det tager knap en måned, inden man i et menneskes hår og negle kan se strontiumisotopsignaturen af opholdsstedet, og det betyder, at hun efter alt at dømme kom til 'Danmark' og 'Egtved' omkring en måneds tid, før hun døde,” siger Karin M. Frei.
Forskningen er lavet i samarbejde med professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Center for GeoGenetik begge ved Københavns Universitet. Projektet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, The ERC Agreement, Carlsbergfondet, Videnskabernes Selskab og L'Oréal Denmark-UNESCO- For Women in Science Award.

Publiceret 21 May 2015 12:30