Syddansk Musikkonservatorium vil have international orgelkonkurrence til Esbjerg næste sommer.

Syddansk Musikkonservatorium vil have international orgelkonkurrence til Esbjerg næste sommer.

Esbjerg skal være vært for orgelkonkurrence

Syddansk Musikkonservatorium arbejder på at bringe en stor international orgelkonkurrence til det sydvestjyske

Syddansk Musikkonservatorium og en række lokale kræfter vil tage arven op efter den prestigefyldte Carl Nielsen Orgelkonkurrence, som Odense Symfoniorkester skrinlagde i 2013.

Bag det nye initiativ står blandt andre vicerektor Marianne Granvig, som i en årrække beklædte posten som generalsekretær for netop Carl Nielsen Konkurrencerne og som af centrale kilder tilskrives æren for at de har opnået det format og den anerkendelse, de har:

"Syddansk Musikkonservatorium vil etablere en international orgelkonkurrence i Region Syd. Et kunstnerisk fyrtårn med en stærk lokal forankring, som vil udgøre en væsentlig drivkraft i forhold til orgelmusikken i Danmark. Samtidig indtænker vi pædagogiske vinkler for at styrke den musikalske fødekæde", fortæller hun om planerne, der gerne skulle munde ud i den første konkurrence i juni måned 2016.

Med præmiepenge, der sammenlagt udgør en kvart million kroner, placerer konkurrencen sig blandt sværvægterne inden for kategorien.

Publiceret 21 May 2015 08:45