De udsendte soldater skal fejres med flagdag, og veteraner skal fejres med kaffe og kage på dagen.

De udsendte soldater skal fejres med flagdag, og veteraner skal fejres med kaffe og kage på dagen.

Hvidovres udsendte fejres

Hvidovres registrerede veteraner bliver også fejret i år

 I 2009 besluttede det officielle Danmark at markere Danmarks udsendte med en national flagdag den 5. september.

Af
oas@hvidovreavis.dk

Hvidovre Kommune markerede sidste år dagen for første gang. Der blev inviteret på kaffe og kage på Bataillionen hvor borgmester Helle Adelborg og en repræsentant fra veteranerne holdt tale. Der deltog omkring 50 inviterede til arrangementet ud af de fra forsvaret registrerede veteraner bosiddende i Hvidovre Kommune samt medlemmer af kommunalbestyrelsen. I 2014 blev Danmarks udsendte inviteret uden deltagelse af ægtefæller. Der er kommet mange tilkendegivelser fra veteraner, som udtrykker glæde for initiativet og kommunens fokus på flagdagen - en succes, som mange håber, at kommunen vil gentage. Økonomiudvalget skulle i mandags tage stilling til arrangementet. Blandt andet om deltagerne i år skal inviteres med ægtefæller. Afhængig af om deltagerne bliver inviteret med eller uden ægtefælle forventes deltagerantallet i år at blive på omkring 75 eller 125 deltagere.

Publiceret 21 May 2015 08:00