Torben Beckert er ny erhvervskundechef i Kreditbanken i Aabenraa. (Pressefoto).

Torben Beckert er ny erhvervskundechef i Kreditbanken i Aabenraa. (Pressefoto).

Ny erhvervskundechef i Kreditbanken

Torben Beckert er pr. 1. maj 2015 ansat som erhvervskundechef i Kreditbanken i Aabenraa.
"Jeg glæder mig meget til det tætte samarbejde med kunderne, som er et af lokalbankens varemærker," fortæller Torben Beckert. -Og til de nye udfordringer, der ligger i at skulle afløse Willi Kammeyer som erhvervskundechef. Willi vil nemlig gå på efterløn i løbet af sommeren i år.
Torben, der i næsten 20 år har arbejdet med erhvervskunder, kommer til Kreditbanken fra et job som erhvervsrådgiver i Sydbank i Aabenraa.
Torben er 48 og bor i Rødekro sammen med sine to børn på henholdsvis 17 og 19 år. Udover familien handler fritiden i høj grad om Rotary i Rødekro og om billard-spillet.

Publiceret 21 May 2015 07:00