Nyt nederlag til Kbh.-serieholdet

FODBOLD: Trods bestræbelserne i den 11. time er der ikke meget der tyder på, at Hvidovres divisionsreserver kan klare frisag i Københavnsserien. Holdet ligger p.t. på næstsidstepladsen, og alt peger på nedrykning til serie 1. Weekendens kamp mod KB var dog en smule opløftende for det nye trænerteam, idet det kun blev til et 3-2 nederlag.

Det går heller ikke meget bedre for Hvidovres U19 hold, der tabte 0-1 til FC Vestsjælland, og også er på en næstsidsteplads til U19-divisionen. En smule opmuntring gav U17-divisionsholdet der vandt hjemmekampen mod FC Sønderborg med 2-1, og nu ligger på en pæn 4. plads. Rosenhøj kom under stregen i serie 3, da holdet påny tabte, dennegang 1-3 til Brøndby. Lejerbo Boldklub tabte også 1-3 i topopgøret mod Ishøj, og får nu svært med at komme med i oprykningsracet.

Publiceret 21 May 2015 08:00