Nadia og Dawid Benneweis har i denne sæson overtaget cirkustøjlerne efter deres kendte mor Diana Benneweis. Foto: Cirkus Benneweis

Nadia og Dawid Benneweis har i denne sæson overtaget cirkustøjlerne efter deres kendte mor Diana Benneweis. Foto: Cirkus Benneweis

Så er cirkus kommet til byen

Måske har du allerede opdaget det? I de seneste dage har der været cirkus i Esbjerg, hvor Cirkus Benneweis gav tre forestillinger mandag, tirsdag og onsdag på cirkuspladsen ved Stengårdsvej. Dermed har Europas ældste cirkus indtaget byen med det de selv kalder 'en eventyrlig forestilling.'

Også historien om Cirkus Benneweis kan siges at være noget nær eventyrlig. Det 128 år gamle cirkus er netop i år gået i arv til femte generation efter at Diana Benneweis har overladt tøjlerne til børnene Dawid og Nadia, der naturligvis nok er fra en anden generation end deres mor - en generation hvor meget underholdning kommer alle mulige andre steder fra en i cirkus.

"Med mobiltelefoner og computere er underholdningen lige ved hånden hele tiden, og det kræver meget lidt af os. I cirkus er du nødt til at være tilstede på en anden måde. Hvis du blinker på det forkerte tidspunkt, er du måske gået slip af det helt store øjeblik," siger Nadia Benneweis.
Den 23. maj når Cirkus Benneweis til Bramming, mens Ribe må vente indtil 26. juli.

Publiceret 21 May 2015 14:30