Ny butikschef

Ny butikschef

Synoptik på Hvidovrevej har fået ny butikschef

31-årige Julie Rudsted fra Hvidovre er netop tiltrådt som butikschef hos Synoptik på Hvidovrevej. Julie har arbejdet som optiker butikken siden august i fjor og ser frem til en udfordrende stilling som butikschef, hvor høj faglighed, grundighed og lok

Synoptik på Hvidovrevej har fået ny butikschef. Julie Rudsted er uddannet optiker og har siden august sidste år arbejdet som optiker i butikken. Før hun kom til Synoptik arbejdede hun 10 år som optiker hos Thiele i Køge.

- Jeg er utrolig glad for min nye stilling som butikschef hos Synoptik på Hvidovrevej. For mig repræsenterer Synoptik det ypperste i den danske optikerbranche, og jeg ved, at jobbet som butikschef vil stille høje krav til mig både fagligt og personligt. Men jeg glæder mig meget til udfordringen og de mange nye opgaver, der følger med jobbet, siger Julie Rudsted.

Se den nye butik og få testet synet

Den nye butikschef glæder sig til at byde både nye og kendte ansigter velkommen hos Synoptik på Hvidovrevej og opfordrer alle, der mener, at deres syn kunne være skarpere, til at komme forbi butikken og få testet synet. - I august sidste år flyttede vi i nye lokaler på den anden side af Hvidovrevej, men mange kunder har ikke set den nye, flotte butik endnu. En af fordelene ved butikkens nye adresse er, at det nu er muligt at parkere bagved butikken. Det bedste er dog helt klart de dygtige folk, som jeg deler dagligdagen med. Vi er et godt team, der tager vores fælles opgave meget seriøst, nemlig at gøre vores absolut ypperste for, at hver kunde får den bedste betjening og vejledning til valg af brillestel, glas og kontaktlinser, fortæller Julie Rudsted. Med stillingen som butikschef følger en række nye opgaver. Derfor har Julie Rudsted som noget af det første ansat en ny optiker til butikken. Fra 1. maj er Jette Thomsen således del af Synoptik-teamet på Hvidovrevej. Jette Thomsen har speciale i kontaktlinser og kommer fra en stilling som optiker i Synoptik i Amager Centeret.

Publiceret 21 May 2015 08:00