Søren Cip Nielsen arbejder på en isskulptur. Foto: Pressefoto

Søren Cip Nielsen arbejder på en isskulptur. Foto: Pressefoto

Udstilling i Galleri Pip

Galleri Pip laver kunstnermarked i og omkring galleriet på Søndre Allé 19, Stepping ved Christiansfeld i weekenden den 30.-31. maj.
 

Gennem de sidste seks år har kunstner Søren Cip Nielsen lavet forskellige kunstneriske indslag på Stepping kræmmermarked den sidste weekend i maj, men nu har kunstneren besluttet at flytte det kunstneriske 50 meter hen ad vejen og ned i Galleri Pip, hvor der vil være en blanding af keramik, skulpturer og maleri. Weekenden igennem bliver der forskellige indslag. Blandt andet vil billedskærer Henrik Woodpek udskære firnurligheder, billedhugger Morten Møller vil skære træskulpturer, mens billedhugger Søren Cip Nielsen vil skære en isskulptur.

Publiceret 21 May 2015 16:00