Grenaa:

Kattegatcentret bliver filmkulisse

Af
Henriette Klausen

Den 27.-28. maj danner Kattegatcentret rammen om optagelserne til den nye danske familiefilm, Iqbal Farooq, der er baseret på minister Manu Sareens succesrige børnebogserie om den 13-årige dreng, Iqbal.

Flere kendte kræfter medvirker i filmen såsom komikerne Rasmus Bjerg og Andreas Bo i rollen som forbryderne Æselmand og Svinet, og også Ditte Hansen, Torben Zeller og Martin Brygmann står på rollelisten.

Direktør Bjarne Klausen oplyser, at Kattegatcentret er meget stolte over at medvirke i så stor en familiefilm, og at man glæder sig til at få besøg af filmholdet.
Der skal også foregå optagelser på Djursland, og lokale borgere har haft mulighed for at melde sig som statister.

Publiceret 21 May 2015 12:56