Team Esbjerg pigerne havde skiftet hårnåle og harpiks ud med de flotte kjoler mandag aften.

Team Esbjerg pigerne havde skiftet hårnåle og harpiks ud med de flotte kjoler mandag aften.

SE BILLEDERNE:

Team Esbjerg har et godt udgangspunkt

Forleden var der sæsonafslutning hos Team Esbjerg. Lørdag var der finalebrag nr. 1

Af
Rune Weitling

Både på og uden for banen leverede Team Esbjerg i den forgangne uge opløftende præstationer. Mens hyggen og humoren var i højsædet til en velbesøgt sponsoraften mandag, så var det intensitet og flot fight, der dannede ramme om begivenhederne lørdag aften.

Harpiks og hårnåle var blevet i skuffen til den store afslutningsfest for sponsorer og frivillige, der alle havde fundet vej til Blue Water Shippings store kantine ved Trafikhavns-kaj. Selv om sæsonens to vigtigste kampe ventede forude, var alle dog indstillet på, at den gerne måtte få en smule gas denne aften. Det resulterede i både flotte taler og sarkastiske stikpiller, men også en afsked med blandt andre Emily Baunsgaard og Susanne Madsen, som tager til SønderjyskE for at få mere spilletid, mens anfører Johanna Ahlm, der i næste sæson spiller for finalemodstanderen FC Midtjylland, fik disse ord med af cheftræner Lars Frederisken:

“Når du bliver træt af sølvmedaljer i FC Midtjylland, kan du komme tilbage og få hængt guldmedaljer om halsen.”

Nederlag med perspektiver

De løsslupne miner fra afslutningsfesten var lørdag afløst af stålsatte blikke og fuld koncentration, da Team Esbjerg spillerne løb ind foran de 2.390 tilskuere i IBF Arena i Ikast.

En velspillet og nervepirrende første finalekamp endte med en 23-22 sejr til hjemmeholdet fra FC Midtjylland, hvilket uden tvivl er et nederlag, der giver gode perspektiver forud for lørdagens returkamp i Blue Water Dokken.

“Vi tabte med et mål, men fik et godt udgangspunkt, og nu har vi store chancer for at vinde det hele,” sagde Estavana Polman efter kampen.

Der er således lagt op til en sand gyserfinale, når Blue Water Dokken lørdag klokken 19.50 lægger gulv til den første kvindefinale i håndbold i Esbjerg. Nogensinde!

Det bliver ikke for børn og andre sarte sjæle...

Der var højt humør til afslutningsfesten, og som vanligt viste Team Esbjerg pigerne sig som eksemplariske ’værtinder’. Her er det Lotte Grigel, der er frisk på en såkaldt ’selfie’ med en af klubbens sponsorer. Foto: Anders Bjerring

Rikke Zachariassen og resten af Team Esbjerg holdet kæmpede bravt mod FCM og begrænsede nederlaget til et enkelt mål. Foto:Astrid Dalum / Polfoto

Rikke Zachariassen og resten af Team Esbjerg holdet kæmpede bravt mod FCM og begrænsede nederlaget til et enkelt mål. Foto:Astrid Dalum / Polfoto

Team Esbjergs bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen, holdt en sjov og flot tale, hvor han blandt andet takkede de mange frivillige. Foto:Anders Bjerring

Team Esbjergs bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen, holdt en sjov og flot tale, hvor han blandt andet takkede de mange frivillige. Foto:Anders Bjerring

null

Publiceret 21 May 2015 06:00