5.b havde besøg af OL-atlet

Onsdag havde 5.b fra Munkevængets Skole besøg af OL-atleten Sara Slott.
 
Her spurgte eleverne blandt andet atleten, om det koster noget at være med til OL, om hun træner alene, og hvorfor hendes løbesko ligner fodboldstøvler.
 
Sara Slott fortalte om sin træning, om at deltage i OL, og og så fik eleverne ellers sved på panden, da de skulle prøve, hvordan en OL-atlet træner.
 
5.B havde vundet et besøg af OL-atleten i en konkurrence på Bilkas Facebookside. Konkurrencen er et samarbejde mellem Bilka og Team Danmark. Dansk Supermarked, som driver Bilka, støtter de danske OL-håb på vej mod OL i Rio 2016.

Publiceret 22 May 2015 09:30