Scene fra opsætningen sidste år. (Privatfoto).

Scene fra opsætningen sidste år. (Privatfoto).

Dracula, Alice, et caribisk eventyr og aktuelt teater med kant ...!

Scene Kunst Skolerne Sydkysten opfører Danmarkspremiere på musicalen "One on this island".

TEATER: Scene Kunst Skoler, der driver en række teaterskoler i hovedstadsområdet, bl.a. Scene Kunst Sydkysten som holder til på Køge Private Real Skole, Ølby Center 50 i Køge, opfører de kommende uger fire opsætninger: Det caribiske eventyr Once on this Island Jr., Alice i Eventyrland (Eiler/Bargy) på både dansk og engelsk samt Dracula. Hertil kommer et stykke moderne dramatik, DNA af den engelske dramatiker Dennis Kelly. Alle forestillinger spilles på Musikteatret Albertslund i professionel opsætning.
Tre musicals og et stykke moderne ungdomsdramatik opsættes af Scene Kunst Skolerne denne sommer. SKS Ung, der er det seneste skud på Scene Kunst stamtræet, opfører nemlig den engelske dramatiker Dennis Kellys stykke; DNA.
På de øvrige Scene Kunst Skoler er omdrejningspunktet som i tidligere år musicalen, der giver eleverne mulighed for at vise det, de kan inden for disciplinerne sang, dans og musik.
Da det skuespilleruddannede ægtepar Christina Anthony og Russell Collins fra Solrød startede Scene Kunst Skolerne i 2008 var det en afgørende forudsætning, at alle elever skulle få chancen for at medvirke i en rigtig forestilling.
Scene Kunst Skolerne er nemlig for alle, som vil det og vil arbejde for det! Alle bliver optaget, hvor der er plads og vil opleve, at de bliver gode til noget, hvis de fortsætter med at øve sig.
- Vi lægger vægt på, at alle børn får chancen for at være med i en rigtig forestilling. Derfor sætter vi disse store forestillinger op med eleverne, hvor de optræder i en professionel ramme. Vores mission er nemlig at inspirere børn gennem scenekunst, at give dem oplevelser, der beriger deres liv, hjælper dem til at opnå deres potentiale og vise dem, at alt er muligt, siger Christina Anthony.
Scene Kunst Skolen Sydkysten spiller det caribiske eventyr "Once on this island" den 1. juni kl. 17.30, den 2. juni kl. 17.30, den 3. juni kl. 16.30 samt den 12. juni kl. 17.30.
Alle er velkomne og billetter bestilles på www.mute.dk eller telefon 4364 0244.
Se også www.scenekunstskoler.dk.
pm

Publiceret 22 May 2015 17:15