John Hansen (tv) og Ulrik Bøgelund.

John Hansen (tv) og Ulrik Bøgelund. "Uniformen" markerer et skifte fra SuperBest til det nye MENY lørdag d. 30. maj

Lørdag åbner fødevaremarkedet MENY i Randers

Den daglige indkøbstjans skal være lettere og mere inspirerende. Det er ambitionen bag det nye fødevaremarked MENY, der åbner på Mariagervej lørdag d. 30. maj.
Nogenlunde som at smutte hen på markedspladsen og købe ind. Det er den oplevelse, som kunderne gerne skal få hos den nye dagligvarekæde MENY, der bliver byens førende indenfor fødevarer.
”Vi ved, at rigtig mange danskere efterspørger inspiration, oplevelser og nye måder at tænke måltider på, når de handler ind. Med MENY åbner vi et rendyrket fødevaremarked, hvor kærligheden til mad gennemsyrer butikken. Nu hæver vi barren for danskernes daglige indkøbsoplevelse og åbner omkring 117 MENY butikker i Danmark – og heldigvis også her på Mariagervej” siger Købmand John Hansen.

Tilbage til torvet

Et fødevaremarked er en nyhed i Danmark i 2015. Men på en måde er det også at vende tilbage til dagligvarehandlens rødder. MENY bygger nemlig på samme glæde ved friske ferskvarer og godt produktkendskab, som fandtes i torvehandlen i gamle dage. Torvet hvor kvaliteten er i orden, hvor man køber ind til gode markedspriser og hvor traditionerne og fagkundskaben holdes i hævd.
”Vi mener det, når vi kalder os byens fødevaremarked. Det fortæller om vores ambitioner og det kunderne skal forvente af os her i byen. Vi er til for madelskere som os selv, der ønsker inspiration og alle de varer, der skal til for at spise godt og varieret. Hertil kommer et udvalg af små 1.000 dagligvarer, som vi altid sælger til gode markedspriser”, siger Ulrik Bøgelund

Lette indkøb og ekstra kræs

I MENY er hverdage lige så meget maddage som weekenden. Derfor er butikken og madarbejderne også klar med inspiration til sund og let tillavet hverdagsmad som alternativ til fastfood.
”Vi samarbejder bl.a. med Karolines Køkken om opskrifter på nem hverdagsmad på 20 minutter. For hvorfor skal vi i Danmark kun spise godt i weekenden, når vi kan gøre det til hverdag for det, som det koster at købe pizza til familien” siger købmand John Hansen
For at gøre det let for kunderne at købe ind præsenterer MENY et samarbejde med Karolines Køkken ugens opskrifter i delikatessen. Det er seks forskellige måltidsløsninger, hvor ingredienserne er lagt nemt frem i en køler sammen med Karolines opskrifter. Og så vil MENY kræse for kunderne i løbet af ugen. På onsdage med byens største fiskemarked med frisk fisk, på torsdage med betjent ostemarked og et hav af oste, mens butikkens fagfolk i slagter og vinafdelingen fredag til søndag gør ekstra ud af kød og vin.
Madarbejdere
A-et i ”madarbejder” er ikke en trykfejl, men en understregning af at det er mad, der er fokus hos MENY. Personalet har i løbet af det senest halve år haft travlt med efteruddannelse indenfor deres specialer.

SuperBest Mariagervej bliver til MENY

MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd. MENY-kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets bedste varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme. Kæden har 117 butikker i Danmark, heraf 10 særlige MENY Gourmet-butikker og beskæftiger godt 5.000 medarbejdere.

Publiceret 22 May 2015 10:57