Fra én af de årlige svømme- og kulturrejser som Svømmeskolen har arrangeret gennem årene. Lise Raahauge Olsen ses som nummer tre fra venstre. (Privatfoto).

Fra én af de årlige svømme- og kulturrejser som Svømmeskolen har arrangeret gennem årene. Lise Raahauge Olsen ses som nummer tre fra venstre. (Privatfoto).

Lise Raahauge overdrager Svømmeskolen

Svømmeskolen overtages af Tenna Mia Jensen pr. 1. juni

Af
Per Møller

EJERSKIFTE: Snart er Svømmeskolen i Køges 12. sæson slut. Og med udgangen af sæsonen får Svømmeskolen også ny indehaver.
Pr. 1. juni overdrages Svømmeskolen til en mangeårig trofast medarbejder, Tenna Mia Jensen, som har undervist i Svømmeskolen i en del år.
- Beslutningen om overdragelse af Svømmeskolen til yngre kræfter blev taget for ca. et år siden, og alt formelt i forbindelse med forhandlinger af baneleje og overdragelse til den ny indehaver er netop faldet på plads til stor tilfredshed for alle parter, fortæller Lise Raahauge Olsen der stiftede Svømmeskolen i januar 2003.
- Det er en stor fornøjelse at overdrage en velfungerende Svømmeskole til en dygtig, stabil og kreativ medarbejder. Samtidig med at det også er vemodigt at sige farvel til et livsværk, der har givet mig så meget - både menneskeligt og undervisningsmæssigt. Jeg har haft muligheden for at stifte bekendtskab med mange dejlige mennesker og for at lære rigtig mange mennesker at få glæden ved vand i stedet for skrækken for vand, fortæller Lise Raahauge Olsen.
I de 12 og et halvt år Svømmeskolen har eksisteret, har det samlede antal indmeldte medlemmer sneget sig op i nærheden af 2.000 personer. I skrivende stund består Svømmeskolen af ca. 400 medlemmer, fordelt over børnesvømmehold, voksen svømmehold, samt flere vandgymnastikhold. Fordelt på Svømmehallerne, Køge Svømmeland, Stevnsbadet i Store Heddinge og Borup Svømmesal.
- Men jeg ser frem til nye udfordringer og et aktivt liv med de fritids interesser jeg hele tiden har haft ved siden af Svømmeundervisningen. Nu bliver der bare med tid til det hele, at svømme selv, dyrke rosporten, fritidssyning, og i sidste ende at se noget mere til familien og børnebørn, siger Lise Raahauge Olsen.
- Svømning har altid været en meget stor af mit liv, og vil stadig være det, blot på andre fronter end ved selvstændig virke. Jeg beholder mit næsten 20-årige arbejdsforhold som underviser i FOF med 2 hold om ugen. Og når vi kommer hjem fra vores aktiv svømme-og kultur ferie, mødes alle de friske havmøer til Aquajogging i Køge Bugt hver mandag formiddag, som de foregående somre og forhåbentlig mange somre fremover, siger hun videre.
Som en god afslutning på sæsonen tager Lise Raahauge Olsen sædvanen tro med en flok friske svømmere på aktiv svømme-og kultur ferie.
I år gå turen til den næststørste af de baleariske øer, den smukke Menorca. Med på turen er de sædvanlige svømmeinstruktører Mette Macnamara og Dorthe Larsen, som har fulgt Lise Raahauge Olsen trofast gennem mange års undervisning både på bassinkanten og på aktiv svømme-og kultur ferier.
I forbindelse med ejerskiftet får Svømmeskolen også ny hjemmeside - fremover er adressen www.svoemmeskolen.nu.

Reception

I anledning af Svømmeskolens overdragelse til Tenna Mia Jensen bliver der afholdt reception torsdag den 28. maj kl. 18.00-20.00 i Gule Hal på hjørnet af Søndre Molevej og Strandpromenaden i Køge.
- Det vil glæde os at se svømmere, kolleger, venner, familie og bekendte ved denne lejlighed, hvor jeg siger farvel og tak for mange gode svømme år, og byder Tenna Mia Jensen velkommen til fortsættelse af mange gode svømme år, slutter Lise Raahauge Olsen.

Publiceret 22 May 2015 16:00