Christina Petersen, butikchef Dorte Popp og Camilla Skovgaard Hansen kan nu prale af at arbejde i Danmarks bedste Matasbutik. (Foto: Betina Skjønemand).

Christina Petersen, butikchef Dorte Popp og Camilla Skovgaard Hansen kan nu prale af at arbejde i Danmarks bedste Matasbutik. (Foto: Betina Skjønemand).

Matas-pigerne var de bedste

Matas på Storegade 1 kan nu glæder sig over, at de er kåret som Årets Matas

Af
Af Betina Skjønnmenad

Dorte Popp, Christina Petersen og Camilla Skovgaard Hansen kan smile ekstra bredt i disse dage. Forleden blev de nemlig kåret som Årets Matas-butik ud af de 274 butikker i Danmark.
Kåringen fandt sted ved en stor gallafest for butikkerne i Nyborg. Matas i Aabenraa har gennem et stykke tid klaret sig godt i interne konkurrencer om blandt andet kundeservice og varekendskab, og de gode resultater betød, at de var blandt de tre finalister, der i bedste “Hvem vil være millionær-stil” skulle dyste på scenen til gallafesten.
“De andre to butikker havde omkring 10 ansatte med på scenen for at svare, mens vi kun var tre. Og alligevel løb vi af med sejren - det synes jeg faktisk var ret sejt,” lyder det fra Camilla Skovgaard Hansen.
“På fredag trækker vi i festtøjet her i forretningen og fejrer kåringen med vores kunder, så der vanker gode tilbudtil dem, der kigger forbi,” slutter butikchef Dorte Popp.

Publiceret 22 May 2015 09:00