Per Pallesen instruerer Flemming Jensen og Lone Rødbroe, der prøver på søstrene Angela og Andrea Merkelichs sko-tryllenummer.

Per Pallesen instruerer Flemming Jensen og Lone Rødbroe, der prøver på søstrene Angela og Andrea Merkelichs sko-tryllenummer.

Per herser med revyholdet

Premieren på Sønderborg Sommer Revy nærmer sig, så Per Pallesen svinger pisken

Om igen!
Ordene kommer fra Per Pallesen, der herser med revyholdet frem mod den første forpremiere onsdag den 27. maj.
Der bliver prøvet igennem næsten nat og dag. De 30 numre, der var med fra prøvestarten, lever endnu.
Nu er det forpremierepublikummet, der skal afgøre, om de alle kommer med til premieren den
30.5. For hvis numrene ikke virker som de skal, ryger de ud.
Det er benhårdt, men sådan er revyarbejdet også.
Parykker, kostumer, små rekvisitter står parat overalt. Ofte er der mindre end et minut til at skifte et fuldt kostume, så der er ikke altid tid til at nå helt ud i garderoberen. Skiftet sker indimellem umiddelbart udenfor publikums synsvinkel
"Jeg når det aldrig," hører man ofte en skuespiller råbe, når man prøver et vanskeligt tøjskifte første gang. Men efter 10 forsøg begynder det som regel at lysne, og alle ved, at man sidst på sæsonen har masser af tid til det hele.
Det er et spørgsmål om timing.

Grin og sjov

Der er som sædvanligt masser at grin i forestillingen, og der er også igen i år knivskarpe parodier på kendte personer.
Nogle mere vellignende end andre. For det er ikke nemt at få Flemming Jensen til at ligne Prins Henrik, og det er endnu sværere at få den alt for korte Leif Maibom til at ligne Dronning Margrethe.
Det er så heller ikke meningen, men derimod netop idéen i det nummer.
Til gengæld er det utroligt vellignende, når Karsten Jansfort og Leif Maibom danner par som de forhenværende: Anders Fogh og Birthe Rønn. Birthe Rønn forlader folketinget ved det kommende valg, og Anders Fogh har forladt Nato, så det er ikke småting, de nu kan tillade sige at sige.
Og den sidder også lige i smasken, når Karsten gi"r den som Kronpris Frederik, der vil så meget, men må så lidt for mor.
Og udover de sjove politiske numre, er der naturligvis også en masse numre med hip til det Danmark du kender. Så skolereform, nationalret og dyre middage for forskningsmidler får også en tur gennem revyens røremaskine.
Og så er der jo også numre af rent underholdende karakter. Vi skal selvfølgelig igen møde de kendte personer Kedde, Heine og Mitte fra Asserballe, der får besøg af selveste Vladimir Putin.
Thorleif er blevet hjemmeværnsmand - uden bundstykke, og Flemming Jensen vil igen trylle som Angela Merkelich. Dennegang har ‘hun' dog taget sin ‘tvillingesøster' med. Det er Lone Rødbroe, der snupper den tjans, og det er bestemt ikke kedeligt, når de tryller med Tysklands Finanser og sønderjyske solæg.
Forsalget har igen været imponerende, og inden premieren er der solgt omkring 15.000 billetter,
hvilket er tæt på 75% udsolgt.

Publiceret 22 May 2015 11:57