Indehaver af Bailine, Dorte Heidum i de nye lokaler i Dytmærsken

Indehaver af Bailine, Dorte Heidum i de nye lokaler i Dytmærsken

Smertebehandling - nu også for mænd

Bailine er netop flyttet til nye lokaler på Dytmærsken 12, og med to indgange, tilbyder klinikken i Randers nu behandlinger til både mænd og kvinder.

I 1996 åbnende Danmarks første bailine klinik i Randers, og siden er antallet af klinikker vokset sig til omkring 40, fordelt i landet.
Hidtil har kundegruppen været forbeholdt for kvinder. Men med flytningen af klinikken fra Slotscentret til Dytmærsken 12, hvor der er to separate indgange, tilbyder bailine i Randers – som den første bailine klinik i Danmark – nu også behandlinger til mænd.
”Foruden de to indgange, er kabinerne til mænd og kvinder også adskilt i hvert sit område i klinikken”, siger Dorte Heidum, indehaver af bailine i Randers, der videre påpeger, at deres nuværende, kvindelige kunder, dermed slet ikke vil bemærke, at mænd fremover også vil komme i klinikken.

Åbent hus

Da bailine kom til Danmark for 19 år siden var det hovedsageligt kvinder, som ønskede hjælp til vægttab og opstramning, som kom i klinikken. Men i dag, hvor der er tilført omkring en fordobling af programvarianter, kommer der ligeså mange kunder med kroniske smerter.
”Et smertebehandlingsforløb hos bailine kan afhjælpe de fleste smerter, og vores kunder kommer med mange og vidt forskellige problematikker. Det kan fx være smerter og spændinger fra ryg, nakke og skuldre eller sygdomme som leddegigt og knogleskørhed”, siger Dorte Heidum.
Med åbningen af den nye klinik i Randers centrum kan alle mænd, samt kvinder, der ikke tidligere har prøvet bailine, få en gratis prøvetime, og dermed selv vurdere bailine på egen krop, når de fx får smertebehandling.
Desuden kan alle – også tidligere kunder – få en gratis behandling, når bailine holder åbent hus lørdag den 30. maj kl. 10 til 15.  ”Der vil ikke være tidsbestilling denne dag, så man kigger bare forbi”, slutter Dorte Heidum, som håber at se mange mennesker.

  • Et smertebehandlingsforløb hos bailine kan afhjælpe de fleste smerter.
  • Ved en behandling hos bailine placeres pads (puder) på kroppen. De elektroniske impulser, der sendes til muskulaturen, bevirker, at musklerne skiftevis trækker sig sammen og slapper af.
  • Efter en behandling er alle muskler trænet, muskulaturen er styrket og blodgennemstrømningen øget. Desuden er eventuelle affaldsstoffer i kroppen renset ud, hvilket er væsentligt, idet ophobning af affaldsstoffer typisk giver smerter.
  • En bailine behandling er både mild og skånsom, så utrænede, svage muskler bliver derfor ikke overbelastet.

Publiceret 22 May 2015 10:52