(Arkivfoto: JCJ).

(Arkivfoto: JCJ).

To biler kolliderede i lyskryds i Solrød

SOLRØD: Kl. 13.18 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld mellem to biler i lyskrydset Solrød Centervej – Huginsvej i Solrød.
En 55-årig kvinde fra Greve kørte i en personbil ad Solrød Centervej mod øst og ind i krydset, hvor hun stødte sammen med en anden personbil ført af en 49-årig kvinde fra Solrød Strand.
Ved sammenstødet blev en lyssignalstander påkørt.
De to parter blev begge kørt til kontrol på skadestuen på Køge Sygehus, men var heldigvis sluppet fra uheldet uden personskade.
Politiet har optaget rapport om uheldet og skal forsøge at få klarlagt de nærmere omstændigheder ved uheldet, herunder lyssignalernes farver i parternes færdselsretninger.
pm

Publiceret 22 May 2015 10:00