Hvorfor besværer vi os med at lave høringssvar?

Hvorfor er det, at vi hver gang der er dialogmøder og mulighed for at komme med input og høringssvar, at vi bruger en masse tid på det? Fordi vi hver gang håber på at påvirke udgangspunktet og blive hørt. Det samme var tilfældet, da vi kom med høringssvar til den nye dagtilbudsstruktur. Der kom 29 høringssvar, 3 af dem kom i betragtning (Padborg og Rødekro), da de støttede Forvaltningens høringsoplæg, mens de 26 andre desværre ikke levede op til alle kravene.
Det er måske rigtigt, at de enkelte høringssvar ikke nødvendigvis levede op til alle kravene, men det er også svært, når hovedkravene går på store aldersintegrerede institutioner. Det giver jo unægtelig de små, og i dag eftertragtede institutioner, en stor udfordring. Vi forsøge i et høringsoplæg der involverede 3 institutioner, at imødekomme mange af kravene og komme med en direkte besparelse på godt 500.000 kr. i 2016. Det skulle ske ved at gøre 1 vuggestue og 2 børnehaver til 2 aldersintegrerede institutioner med 50-60 børn (anbefalet størrelse for institutioner). Det blev forkastet af Forvaltningen, da det jo ikke levede op til alle kravene – er vi overraskede? Nej, men vi er skuffet over, at det kun er de høringssvar der støtter Forvaltningens oplæg, der kommer i betragtning. 
Forvaltningen skal ikke stå alene, det er jo samtidig Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling, at man kun vil det oprindelige høringsoplæg med 2-3 store institutioner i Aabenraa by og Høje Kolstrup, hvilket samtidig kræver massive anlægsinvesteringer.
Det betyder desværre, at den eneste måde vi kan blive hørt på er ved, at vi går fra selvejende institution til privat. På den måde sikrer vi forældre i Aabenraa et mangfoldigt dagtilbud, så man har flere hylder at vælge fra, og forældrene kan finde en institution med den profil, der matcher deres ønsker, behov og forventninger. 
 

Publiceret 22 May 2015 14:51