Billedet siger alt. SønderjyskE er på toppen i kampen. Esbjerg har det svært.

Billedet siger alt. SønderjyskE er på toppen i kampen. Esbjerg har det svært.

SE BILLEDER:

SønderjyskE millimeter fra redning

Et heroisk kæmpende SønderjyskE hold vandt fortjent på Blue Water Arena. Nu er nedrykningsspøgelset falmet

Af
Af Peter Rasmussen

Meget er uklart i sportens verden, men én ting slår aldrig fejl. Et SønderjyskE hold med ryggen mod nedrykningsmuren skal man ikke spøge med.
Efter en serie kampe, hvor der har manglet snert og vilje i det lyseblå spil, genopstod Lars Søndergaards spillere i aftes på Blue Water Arena i Esbjerg. Hjulpet godt på vej af et hjemmehold, der spillede usikkert og konsekvensløst, rullede den sønderjyske angrebsmaskine ubønhørligt. Taktisk lykkedes det at slide på de rette spillere, så der var kræfter til det kreative og konstruktive til de spillere, som skulle bidrage med dette. Og så valgte Marvin Pouiré heldigvis denne aften til at få sine ryk og afslutninger til at fungere.
Det var en Pourié som man husker ham fra Silkeborgtiden, der pløjede det vestjyske forsvar op som en kornmark før såning. Tyskerens fremtid efter sommerferien er mere end usikker, men gårsdagens kamp kan havde øget salgsværdien på tyskeren betragteligt. Et vaskeægte hattrick blev det til før han blev skiftet ud - til stor frustration for manden med det veludviklede ego.
 

Esbjergs comeback

I kampens første 80 minutter var gæsterne bedst, og alt tydede på en klar og fortjent sejr. Men der skulle komme dramatik i slutminutterne.
Et par udskiftninger havde gjort hjemmeholdet mere nærgående, og da Johan Absalonsen så dommerens røde kort - efter at havde fået to gule af slagsen - overtog de blå og hvid stribede dirigentstokken. To mål indenfor ét minut ændrede dramatisk stilingen fra 0-3 til 2-3 og så angreb vestjyderne med alt hvad de havde. Heldigvis stod det sønderjyske forsvar fast, og i målet viste Marin Skender påny, at SønderjyskE råder over en klassekeeper.
Status efter 3-2 sejren er at SønderjyskE er syv point foran FC Vestsjælland, som kommer til Haderslev på søndag. Der er endnu ni point at spille om, så en uafgjort søndag vil sikre SønderjyskE endnu en sæson på fodboldens øverste hylde.
Lidt mere presset er Esbjerg, der efter gårsdagens nederlag er fem point foran vikingerne fra Slagelse.
Torsdag kunne FC Midtjylland trække i mesterskabstrøjer og guldparykker. 0-0 i Slagelse var nok til definitivt at sikre ulvene mesterskabet for første gang i klubbens historie.

null

Publiceret 22 May 2015 06:00