Carl Holst (V), regionsformand og folketingskandidat.

Carl Holst (V), regionsformand og folketingskandidat.

Det skal være lettere at drive virksomhed

Tilliden skal genskabes med stop for skatter, afgifter, gebyrer og administrative byrder. Og vi behøver national bevågenhed på udfordringerne med at trække kvalificeret arbejdskraft til Sydjylland.

Af
Af Carl Holst (V)

regionsformand og folketingskandidat

Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark – og ikke mindst her i Sydjylland. En god begyndelse kunne være at stoppe med at gøre det vanskeligere for os selv…
Den stilstand, vi generelt har set i økonomien de senere år, skyldes efter min mening først og fremmest manglende tillid. Fra såvel erhvervsliv som forbrugere. Vi skal give folk tilliden tilbage med bl.a. skatte- og afgiftsstop, stop for gebyrer, færre administrative byrder plus en indsats mod overimplementering af EU-regler.

Tyskland og Sverige er foran os

Som dansker behøver man slet ikke at rette blikket mod Asien eller Sydamerika for at få tips til vækst. Både Tyskland syd for grænsen og Sverige på den anden side af Øresund har klaret sig bedre end os i tiden efter finanskrisen.
Vi er altså i dén grad udfordret af vores nærmeste konkurrenter – et stort problem, når virksomhedsejere skal beslutte, hvor produktionen skal placeres. Det koster både arbejdspladser, velstand og velfærd, når selv vores nærmeste nabolande løber fra os i konkurrencekapløbet.

Ikke flere skatter og byrder

Med et skatte- og byrdestop vil vi i Venstre forhindre stigninger i skatter og afgifter, samtidig med at vi standser den vækst i økonomiske byrder, der belaster vores konkurrenceevne.
Virksomheder skal fremover alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som et led i en gensidig aftale – og enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone for krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne. Dén tryghed er nødvendig for erhvervslivet, hvis virksomhederne skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet.
Vi har brug for at arbejde systematisk med regelforenkling for at komme bureaukratiet til livs. Sådan som både Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien de senere år har kæmpet en brav og succesfuld kamp mod erhvervslivets administrative byrder. Vi skal af med al unødvendig regulering.
Derudover er det også på miljøområdet bydende nødvendigt ikke at stille landbrug, fødevarevirksomheder og øvrige erhverv herhjemme ringere end deres konkurrenter i andre lande. Overimplementering af fælles europæiske miljøregler resulterer blot i tossegod miljøpolitik, der i sidste ende sender arbejdspladser ud af landet og dermed overhovedet ikke gavner miljøet.

Et Danmark i balance

Set med regionale briller er det for mig magtpåliggende at råbe vagt i gevær i forhold til den hovedstads-centralisering, der i denne regerings levetid også har præget vækst-initiativerne. Vi må og skal skabe et Danmark i balance, ligeledes når det handler om erhvervsudvikling.
Der er eksempelvis ikke blevet gjort meget fra regeringens side for at lokke ingeniører til Vest- og Sydjylland. Til trods for, at det utvivlsomt er tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, der er en af vores regions største fremtidige udfordringer.
Region Syddanmarks analyser viser, at næsten halvdelen (48 %) af de virksomheder, der har søgt nye medarbejdere, har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er særligt faglært arbejdskraft, virksomhederne har svært ved at rekruttere. Samtidig kan vi se, at disse problemer med at finde de rette hænder har bredt sig til stort set alle brancher.

Mangel på ingeniører

Alene i Sønderborg-området – hvor der arbejdes meget med energieffektivisering – vil vi mangle 500 ingeniører i år 2020. Udfordringerne i Esbjerg – Danmarks centrum for offshore – bliver ligeledes enorme i fremtiden.
Som regionsformand har jeg selv gjort mit til at hjælpe offshore-branchen samt taget initiativ til dialog med bl.a. Syddansk Universitet og erhvervslivet i Sønderborg for at skabe tiltag, der kan give flere syddanske ingeniører: For eksempel med praktikplads-garanti og jobgaranti efter endt uddannelse.
Lokale og regionale initiativer gør det imidlertid ikke alene. Også nationalt må man lægge sig i selen for at forstå de udfordringer, det syddanske erhvervsliv døjer med.

Flere med svendebrev, tak!

Problemet er også det ufortjent dårlige omdømme, som de faglærte uddannelser slæber rundt med. Faglært, specialiseret arbejdskraft er uundværlig i bestræbelserne på at skabe vækst, viden og forskning. Og vi taler om håndværkere af næsten enhver slags:
Et svendebrev må aldrig stå i skyggen af en studenterhue.
I Venstre vil vi – som det fremgår af finanslovsforslaget – styrke erhvervsuddannelserne ved at tilføre 45 mio. kr. til flere praktikpladser samt 100 mio. kr. til bedre udstyr og maskiner på erhvervsskolerne. Så det udstyr, eleverne møder i skoletiden, matcher de maskiner, de efterfølgende skal ud at betjene i erhvervslivet.

Væk med grænsebarrierer

Vi skal også tage et opgør med de mange erhvervs-barrierer, der eksisterer i det dansk/tyske grænseland. Ord er ikke nok, nu skal der handling til. Det er horribelt, at smede, stilladsarbejdere og truckførere stadig – her i år 2015 – møder et tungt bureaukrati, hvis de vil tage et håndværkerjob på tværs af grænsen.
Selv om det først og fremmest er private arbejdspladser, vi har brug for, så lad mig alligevel her til slut slå til lyd for en anden af mine kæpheste:
Udflytning af statslige arbejdspladser fra København til Sydjylland. Intet taler i mine øjne for, at eksempelvis hele Energistyrelsen partout skal befinde sig i København.
Alt i alt handler de fremtidige udfordringer først og fremmest om at genskabe virksomhedernes tillid. Også den del af erhvervslivet, der er at finde her i det sydjyske.
Christiansborg må forstå, at vækst også skabes udenfor hovedstaden.

Publiceret 23 May 2015 10:00